Gylle som problem eller mulighed for vækst

 

 Gülle som problem? eller mulighed for vækst ?

Først lidt om gyllens udvikling i landbruget, ”Den Gamle Firlængede Gård” var udformet som værn mod Tyve og Ransmænd”

Midt på gårdspladsen var Møddingen placeret med brosten som underlag. Dengang var landmandens opfattelse at Gødningen var ”Gårdens Guld”, Gødningsbunken skulle passes og plejes. Dyrenes urin blev opsamlet og overbruset gødningsbunken.

Halmstrøelse og Muldjord blev brugt som absorberingsmiddel så intet sivede ud og gik til spilde.

Gødningen blev opsat i ”Bænke” således at det sidste gødning fik en tilpas lagringstid før udbringning på markerne, alt sammen arbejdes og tidskrævende, metoderne var overeleverede gennem generationer, Som Bondeviden.

Moderne pumpeteknologi gav mugligheden for at slippe for den besværlige omgang med husdyrgødningen.

Gødningen blev mekaniseret og efterfølgende til affald, Lugt og fluer blev til Miljø. Kunstgødningen blev opfundet, ”Posemøg” den lugtede ikke. Meget nemmere at håndterer, fritagelse for meget besvær

Gyllen blev til Stinkende affald!

Dem der indførte Güllen i Dammark, Teknologerne anede ikke hvad de praktiske landmænd i Syd Europa, bragte med af viden og metoder fra den ”Gamle Mødding” på gårdspladsen til Gyllebeholderen da pumpeteknikken blev indført.

De tilsatte Krydderurter, Lægeplanter, Løv hø, (Genopfundet nu af ”Bonderøven) Tørrede Brændenælder (Urtca Dioeca), der f.eks. formidler jern og svovlforbindelser.  Svovlet fra brændenælden betegnes som Medicinsk Svovl -Sulphur Medicinale, den reneste form for svovl, der anvendes til medicinsk brug.

Marker der er gødet med en sådan komposteret gylle, lider ikke af svovlmangel. De svovlforbindelser der opstår fra denne proces er vigtige for dannelsen af Protein og Hæmoglobin lignende stoffer i Bælgplantes knoldbakterier.

Kammile giver tilgængeligt calcium i jordens substandsforvandling processer, hver planteart har gavnlige egenskaber, der vil være for omfattende at beskrive her, derfor få eksempler om emnet.

Stordriften fjernede hurtigt den ”Gamle Bondeviden” det nye var nemmere, men var det bedre?

I Danmark blev Güllen til Gylle, og hvad er så forskellen!

Danske gylletanke blev bygget med en lagerkapacitet til opbevaring af gødningen i 3-4 måneder, Dengang var opholdstiden kort nok til at gyllen ikke rådner på samme måde som vi ser i dag med 12 måneders lovpligtig lagring, forholdet mellem aneroebe bakterier (uden ilt) nåede ikke at ødelægge alle aerobe bakterier (med ilt) halm og foderrester kunne lige klare ”Bakteriebalancen” men dannelsen af svovlbrinte der ved spredning på marken forbandt sig med luftens fugtighed og faldt ned som svovlsyre, der dræber regnormene og ødelægger jordstrukturen, der så fører til gode betingelser for Pionerplanterne der opfattes som ukrudt.

Når svampesygdommene efterfølgende angriber planterne sprøjtes afgrøderne med svampemidler der desværre fjerne de i en levende jords svampearter, der fiksere kvælstof fra luften til Kultur planternes rodnet.

 

Problemet med Rådden Gylle og Biogasslam ?

Ved lagring i 10-12 måneder fejlgærer gyllen fuldstændigt forkert, så jordens mikroliv mister balancen, muldlagets jernforbindelser udvaskes og siver med nedbøren under ”Plovfuren” og hedder nu Traktose.

Clostridium Botulismus bakterierne, ”Pølseforgiftning” stortrives i dette miljø. Videnskabelig litteratur beskriver at Clostridiyum-Botulismus bakterier er inaktive efter påvirkning i sollys efter 3-4 timer?

Naturen burde ifølge denne viden selv regulere problemet – dette sker ikke i virkelighedens verden.

Der er altså praktisk forskel på Virkelighed og Videnskab.

Videnskaben har altid ret fordi den kan Reproduceres. Virkeligheden er Mangfoldig.

Hovsa Forskningen fører derfor til uholdbare tilstande for landbrugserhvervet.

Den tekniske Videnskab vil bygge Biogasanlæg for at landmænd kan få større udbytte. Men af hvad?

 Clostridium Botulismus og ødelagt jordstruktur. Der fører til ukontrollerbare husdyrsygdomme med smitterisiko for mennesker.

Biogasslam er forgæret aneroebt (uden ilt) opformerer Clostridier Botulisme, udenlandske dokumentationer siger at opvarmning af Biogasslam til 70 grader celsius minimerer Closttridium – Botulismus med 95 % ”Bravo” husk nu lige at de resterende 5% fordobler deres antal hver 20. minut.

 

Ændring af gyllen gennem kompostering

minimere opformeringen af salmonella og clostridier, når aeroebe bakterier og fotosyntese bakterier bliver virksomme i gyllen.

Biogasslam og Gylle bør ”Genoplives” før udbringning, med Mikrobobler, der dannes af BioReco´s implosionsteknik fra LJM Maskinfabrik, Højmark.

 

Jordstruktur.

Omkring Berlin i Tyskland er konstateret dannelse af Blåler lige under muldlaget, der var før gult ler, der kan gennem vokses af planterødder. Blåler henligger uden ilt (aneroeb) planterødderne kan ikke trænge igennem dette lerlag, følgen heraf er stressede planter. Alt sammen forårsaget af Rådden Gylle, Kloakslam og Biogasslam

Professor Dr. Monika Krüger Universitet Leipzig, har kendskab til 10.000 Clostride-Botulisme ramte besætninger i Tyskland. Kilden til denne forurening stammer fra Rådden Gylle, Biogasslam og Kloakslam. Ubalancen i de jorde har ført til massedød i kvægbesætninger i Tyskland.

Se udsendelserne : clostridium botulismes.

http://www.daserste.de/information/wissen-kultur/w-wie-wissen/sendung/2012/botulismus-110.html

 

Mistet udbytte i Planteavl

En økologisk landmand mistede 150 ha. Drueagurker, angrebet af svampen Peronospera. En anden konventionel gård mistede 200 ha. Drueagurker af samme svamp, markerne var i det gamle Østtyskland gødet med slam og rådden gylle.

I Danmark opleves vandlidende arealer der er veldrænede men regnvand kan ikke trænge fra overfladen til markdræn? Jordens Kapilærkraft er nedbrudt, Regnormearten Lumbricus Terrestris er for længst uddød på fejlbehandlede marker. Denne regnorm der kan blive op til 30 cm lang gennemborer vertikalt/lodret ormehullerne til 4-6 meters dybde / 4- 6000 millimeter. Før udryddelsen af disse orme var der dengang masser af plads til nedbøren i jorden. Planternes rødder følger med regnormene ned i dybet, komposterer efter høst og absorberer plantenæringsstoferne til genbrug i næste vækstsæson. Randsoner er derfor overflødige ved ændring af gylle og gødningsmetoder.

Erfaringer fra Dyrlægeklinikken Burg, i Ditmarschen.

80 % af alt kvæg er ramt af sygdommen, mit arbejde som vejleder i Gyllebehandling i Ditmarschen har ført mig til mange gårde der er ramt af Kvægkatastrofen på alle gårde er der problemer med jordstrukturen.

 Majshøsterne kan ikke køre på jorden på grund af nedbør. Ny drænede og spulede drænrør er tomme for vand, ingen forbindelse mellem dræn og overflade, derfor er Traktose kun et dårligt dæknavn for en forkert omgang med Husdyrgødning og ”Plantebeskyttelse”.

Pionerplanter eller ukrudt?

Ukrudt floraen på de ramte marker bør betegnes som ”Pioner ”planter, de indikerer ubalance i de dybere jordlag. Eksempel: Kvik og Tidsler fortæller at jordens Kulstof – Humus forbindelser ikke er optimal. Pioner planterne forsøger at genskabe jordens tidligere gode jordstukrur, samt planternes optagelse af mineraller, det interessante er at tidsler indeholder. Selen, et vigtigt element i husdyrfoderet.

Kvik og Tidsler kan kun vokse der vor deres rodnet kan møde modstand, de vokser ikke i løs porøs jord.

pH test kan i vækst sæsonen vise om planternes rodnet kan optage mikronæring og antioxidanter gennem deres ”Ultra korte rod hår”, hvis afgrøderne ikke er stressede af fejlernæring og svampesygdomme. Snegle angrebene hører til samme problematik.

Når Jordens naturlige frugtbarhed er genskabt, drænrørende virker, er det Landmanden der leverer Antioxidanterne, gennem mælk, kød, korn og grøntsager til forbrugeren ikke Helsekosten og Apotekeren.

Gyllens indhold af Essentielle Aminosyrer – Dem der opretholder Liv.

Den friske gødning og urin fra husdyrene indeholder aktive rester af de ”12 livsvigtige” aminosyrer,+ dette indhold skal ikke rådne. Men aktiveres gennem gærprocesser der formerer deres egenskaber, dette gøres ved at undgå aneroebe tilstande i gyllen.

Mikroorganismer og Plantekul:

Gyllen må aldrig bringes i forrådnelsestilstand!,  I moderne kvægstalde med Gyllesystemer bør gyllen bevæges langsomt rundt i kanalerne f.eks. Med LJM Kanalomrører, www.ljm.dk  og hver dag podes med BiosaHerb ”Effektive Mikroorganismer” dem der begynder substansforvandlingen af næringsstofferne.

Surdejs Princippet.

Ved brødbagning gemmes lidt gær til næste bagning! Samme funktion i Gyllekanalerne.

Recirkuleret gylle podet med Mikroorganismer, ændrer ammoniak der betegnes som flygtig gasart, til ammonium og bakterieprotein, myg og fluelarver komposters, pH sænkes i processen til 6- 6,45 uden tilsætning af den for jorden skadelige svovlsyre der nu er blevet moderne. Ved anvendelse af snittet halm kan man undlade Plantekul, det er nok med ganske få kilo pr. m3 gylle

Formålet med kul/halm er at bibringe gyllen et medie med en stor iltbindings oveflade og derved undgå forrådnelse

Den substansforvandling der herved opnås, er Bakterie Protein .   ”Gotterspeise,” -  Gudespise for Jordens mikroorganismer.

Det er Jordens Mikroliv der skal Gødes – Ikke Planterne!

Gylletanken er herefter blevet til en ”Pengetank” som Den gamle velpassede gødningsbunke var for Bønderne i gamle dage.

Gylle er Penge – og Penge Lugter Ikke !.

 

November 2012

Knud Dencker-Jensen